Ønsker du at finde den rette IT-løsning til din virksomhed i forbindelse med ESG-rapportering?

Date
November 20, 2023
Category
IT Løsninger
Blog Main Image
Der er desværre ikke en enkel løsning på dette spørgsmål, men vi vil meget gerne gå i dialog med virksomheder, der ønsker at gøre valget lettere og finde den rette løsning.

Fremadrettet vil større danske og europæiske virksomheder opleve en omfattende ændring i deres rapporteringskrav. EU har besluttet at skærpe kravene til virksomhedernes rapportering om bæredygtighed som en del af den Europæiske Grønne Pagt. Dette indebærer, at alle store virksomheder vil være forpligtet til at rapportere om deres arbejde med den bæredygtige omstilling fra regnskabsåret 2024.

Kravene vil ikke blot omfatte virksomhedernes egne aktiviteter, men også hele deres værdikæde, herunder detaljerede oplysninger om forbrug og udledninger. Børsnoterede virksomheder og virksomheder med over 250 ansatte vil være direkte omfattet af disse nye krav, som vil træde i kraft fra og med regnskabsåret efter den 1. januar 2024. Selvom små og mellemstore virksomheder ikke direkte vil være omfattet af de nye lovkrav, vil de stadig blive påvirket indirekte, da de store virksomheder vil kræve oplysninger fra deres underleverandører, herunder SMV'er.

Arbejdet med data Kravene til ESG-rapportering påvirker, hvordan virksomheder håndterer data, og der er mange spørgsmål om, hvordan man bedst kan tackle denne opgave.

Hos NEO ønsker vi at hjælpe jer så godt som muligt, da dette område er komplekst, og der ingen lette løsninger er. Dette inkluderer også at identificere de bedste IT-løsninger til rapporteringen. Det er vigtigt at forstå, at der ikke findes en enkelt IT-løsning, der kan løse opgaven med det samme.

ESG-rapportering er simpelthen for kompleks, og virksomheder varierer i både størrelse og ESG-profil. Derudover udvikler markedet for IT-løsninger sig konstant, så de bedste løsninger i dag kan være anderledes om et år.

Dialog med IT-leverandører

Før du kan begynde at diskutere med potentielle IT-leverandører på en konstruktiv måde, er det vigtigt, at du fastlægger, hvilke behov din virksomhed har i forhold til en ESG IT-løsning. Du skal derfor undersøge og klargøre, hvilke krav du bør have til et IT-system, inden du går ud på markedet.

Det er vigtigt at have en grundig forståelse af din virksomhed som det første: Hvad er størrelsen på den? Hvad er antallet af divisioner og kontorer rundt om i verden? Skal alle disse enheder rapportere? Hvilke sprog skal systemet være i stand til at understøtte? Hvordan er virksomhedens struktur, og er det nødvendigt for alle niveauer at kunne rapportere? Hvilken branche arbejder du i, og hvordan ser værdikæden ud? Har du planer om at udvide til nye markeder i den nærmeste fremtid? Hvilke ESG-områder prioriterer du? Er der mulighed for at digitalisere dine arbejdsprocesser? Hvor opbevares dine data i øjeblikket, og hvordan indsamler du dem? Hvordan ser din nuværende IT-infrastruktur ud? Og endelig, hvilke ressourcer har du til rådighed til at implementere et nyt IT-system?

Dernæst skal du også klarlægge, hvilke krav du har til IT-løsningen. Skal systemet f.eks. kunne indsamle data både internt og eksternt? Håndtere datadeling og samarbejde mellem brugere? Verificere data? Generere rapporter? Stille data til rådighed for benchmarking? Konsolidere og analysere data?

Konklusionen må være at det hele godt kan virke uoverskueligt, og efter flere snakke med virksomheder må vi her i NEO også konstatere, at der findes mange forskellige IT- løsninger som kan bruges, men ikke nogen som favner hele processen.

Derfor byder vi gerne virksomheder til dialog eller workshop hvor vi måske sammen, kan finde nogle løsninger, som kan integreres med jeres eksisterende rapporterings program.