Hvad gør en IT-konsulent virkelig god?

Date

April 29, 2025

Category

Business
Blog Main Image

Selvom teknisk kunnen er en forudsætning, er det langt fra det eneste, der skaber værdi.

Efter mange års erfaring i konsulentbranchen, så er en god IT-konsulent en person, som balancerer mange forskellige kompetencer – frem for alt tekniske, men i høj grad menneskelig forståelse. Her er nogle af punkterne:

Evnen til at stille de vigtige spørgsmål.
Ikke bare dem, kunden selv har forberedt – men dem, kunden måske ikke engang har overvejet. De spørgsmål, der åbner for nye muligheder, afdækker skjulte risici og skaber en bedre løsning end den idé, som ligger på bordet.

At turde tage ansvar.
Tage ansvar for projektets målsætninger. At spotte muligheder, før de bliver til problemer, og turde sige udfordringer højt. Se, hvad der mangler – og gøre noget ved det. Følge op på det, der bliver sagt i mødet, og sikre, at det også sker bagefter. Skabe klarhed i opgaver og forventninger, så både team og kunde ved, hvad næste skridt er. Være den uformelle leder i lokalet.

Vær nysgerrig på innovation og verden.
Det er sjældent, at rene kodelinjer løser alt. Hver kunde har forskellige interne definitioner, opfattelser af, hvad “godt” arbejde er, og forventninger til den menneskelige relation. Du kan derfor være teknisk skarp – men uden blik for forretning og mennesker er du bare en god programmør. En god konsulent ser hele billedet. Udfordr i stedet dig selv til at udforske forskellige tilgange og søge forskellige løsninger med kritisk tænkning og en positiv indstilling.

Sætte sig ind i kundens virkelighed.
At se verden gennem deres øjne. Forstå, hvad der er vigtigt for dem. Tilpasse sin rådgivning til deres virkelighed, deres branche og deres måde at arbejde på. Være en medspiller, ikke en ekstern ressource. Og levere noget, der faktisk giver mening – i deres kontekst.

Og det handler om at bygge stærke relationer – uden at miste professionalisme.
Tillid opstår ikke kun gennem faglige resultater. Den opstår, når man evner at være en holdspiller, som kunden kan regne med – også når det bliver svært.

I sidste ende former handlinger og ord, hvordan man opleves i andres opfattelse. Derfor prioriteres professionalisme – det hjælper med at opbygge tillid, skabe stærke forbindelser og gøre en meningsfuld forskel i enhver interaktion.

For mig er det dét, der adskiller den exceptionelt dygtige IT-konsulent fra den gennemsnitlige.

Hvilke kvaliteter ser du som de vigtigste i en IT-konsulent?

n3o - quality beyond code

Interested? Fill out the form and we'll get back to you soon!

Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.
PlusPlusPlusPlus